Vi bygger hus. Og i sådan et nyt hus skal der naturligvis også vinduer – og mange af dem. Men hvordan skal de se ud? Hvilket materiale skal de være i? Hvilken farve skal de være? Hvordan skal de se ud? Hvordan skal de kunne åbnes? Hvilken størrelse vinduer skal det være? Der er mange spørgsmål som man skal tage stilling til undervejs, men heldigvis har man gode folk med på råd. Arkitekten der kan vejlede i størrelsen, så selve husets udseende bliver mest harmonisk, eller hvad skal man sige? Håndværkere der kunne vejlede om materialerne og hvad der kræver mindst vedligehold, så vi valgte vinduer af træ og aluminium. Størrelserne har vi selvfølgelig tilpasset de enkelte rum, men også i forhold til hvilke rum der ligger ved siden af hinanden, så det udefra harmonerer i størrelsen. Derudover har det været vigtigt for os at få lys ind i huset og gøre det lyst og åbent. Det store spørgsmål er nu hvad vi skal gøre med hensyn til gardiner. Børnenes værelser skal selvfølgelig have mørklægningsrullegardiner, men hvad med resten af huset? Man vil jo stadig gerne have lidt privatliv, vi har jo ingen hæk eller noget til at give bare en lille smule læ fra vejen, men samtidig vil vi heller ikke bure os helt inde og så skal det jo se pænt ud, både ude fra og inde fra. Så de næste par uger går med at kigge på vinduerne ude fra – indtil vi får adgang til huset og forhåbentlig har styr på vinduerne til den tid.