Hvis der er en ting man kan sige om det danske vejr i år, så er det at det har været godt for virksomheder indenfor skadeservice.
Vi lagde ud med en hård vinter, der resulterede i mange vandskader da det blev tøvejr, grundet sprungne vandrør. Så i foråret måtte der blive rykket ud til mangen en bolig der ikke havde noget vand, altså, bortset lige fra der hvor røret var sprunget. Det var nok bare ikke lige der de havde tænkt sig at vandet skulle være.
Sommeren stod også i vandets tegn. Det regnede nemlig så meget at store dele af landet oplevede værre oversvømmelser end nogen kan huske tilbage til. For mange landmænd så det så slemt ud at de var bange for at hele høsten ville gå til spilde. Så slemt kom det heldigvis ikke til at gå, men der er alligevel mange der har mærket vandets konsekvenser. Og her taler jeg ikke kun om landmænd. Rigtig mange husejere har også vågnet op til oversvømmede kældre. Og flere danske byer, såsom København og Holstebro lagde bud ind på titlen som Danmarks svar på Venedig, med gader der mere lignede de så kendte floder.
Efteråret og vinteren var ikke lige så travle for skadeservice, men helt kedeligt har de da ikke haft det, med flere store storme der har forvoldt skader rundt om i landet. Alt i alt må man sige at det danske vejr har vist sig fra en ret barsk side i år. Lad os så blot håbe at det betyder at næste års vejr bliver helt perfekt.